Bog: Acheron Inheritance

Ken Lozito: Acheron Inheritance

Coverbillede fra https://kenlozito.com/federation-chronicles/

Min fredagsbog er Acheron Inheritance af Len Lozito, som jeg lige har afrundet.
En science fiction-bog, som jeg  ikke havde ventet mig meget af, men er ret positiv over.
Hovedpersonen vågner op, bliver orienteret om, at hans erindring og personlighed er blevet downloadet i en robot – en, der var beregnet til havearbejde, men den var, hvad der var til rådighed.
Det sted, han vågner, er et evakueret område på, opdager han, en evakueret planet, mere eller mindre i ruiner. En gruppe robotter dukker op for at nedlægge ham, og han flygter. Han slutter sig senere til en gruppe, som jeg ikke bør sige mere om for nu.
Fortællingen er godt skrevet, ikke mindst fordi den fungerer som en hukommelsestab-roman, hvor hovedpersonen ikke husker fortiden og må finde til rette i sin nye krop. Den opdagelsesrejse og det aspekt, at han kan tilgå andre maskiner og deres sensorer, hukommelseslagre og andet, giver en overbevisende forbi-den-fysiske-krop-fortælling.
Ikke stor litteratur, men interessant.

Dims: Philips TAT-2206

Jeg plejer at skrive om hardwarez på backlog.dk. I dag vil jeg bare nævne de her en passant – for det er ikke en anbefaling, pånær lige at jeg godt kan lide designet af boksen.

Disse earbuds har en okay lyd. Men de er chokerende ringe i mikrofonen. De kan fås væsentligt bedre til prisen! Køb dem ikke, er konklusionen. Jeg plejer at sige “Hvis du ikke har så mange penge…” – men det kan gøres bedre til prisen. Så nej.

Pletvist glemt

Jeg kommer igennem Glostrup Station hver dag. Et meget trafikeret punkt i midten af Glostrup.

Men Glostrup Station er en halv station. Man har nemlig for en række år siden lukket halvdelen – perronen for InterCity- og regionaltog. Glostrup var endestationen for S-togslinien i et stykke tid, inden denne linie blev forlænget, så det nu er Høje Taastrup, hvor der er en del af de nationale tog, der standser.

Men man har jo ikke helt sløjfet den del. Perronen er blot lukket af, og ligger… midt i det hele. Og henfalder. Ukrudt op gennem fliserne. På en eller anden vækker det en form for nostalgi – det var engang et springbræt til rejser ud i det blå. Nu venter det ligesom bare. Stationsbygningen står der også, og bliver ikke brugt til så meget.

Så på en eller anden måde er der en station, der på en gang er i drift, forladt, nedlagt, og – afventende. Usynlig og synlig midt i det hele